Pension & Forsikring
Pensionsopsparingen skal sikre dig og din familie økonomisk
gennem hele livet. Derfor vil du opleve at vi øger vores indsats på
dette rådgivningsområde, så du kan få sammensat din pensionsordning
bedst muligt.
Din pensionsopsparing er sammensat af forskellige forsikringer
og opsparing. I en del af livet vil der være stor fokus på
forsikringerne (dødsfald og sygdom) og senere øges opmærksomheden
på den opsparing, som du skal leve af, når du går på pension.
Vi samarbejder med Letpension, der hjælper os med at give dig
overblik over dine eksisterende ordninger og samtidig kan give
løsningsforslag til forbedringer. Med udgangspunkt i dine
livsværdier og ønsker til fremtiden er vi i stand i at tegne et
billede af, hvordan din pensionsordning bør sammensættes.
Letpension tilbyder forskellige attraktive forsikringsordninger,
der alle tegnes gennem PFA Pension.
Folkepension og efterløn debatteres heftigt og der sker
formentlig store ændringer de kommende år. Disse ændringer stiller
øgede krav til din egen pensionsordning og jo tidligere du kommer i
gang jo bedre er du og din familie sikret.
Pension & forsikring er kompliceret for de fleste men vi er
klar til at give dig overblikket.
Læs evt. mere i Pensionsbogen.