29-03-2016

Frørup Andelskasse og Totalkredit

Vi sætter pris på et mangeårigt samarbejde

Afsnit 2

23. marts 2016

KundeKroner til glæde for alle andelskassens kunder med realkreditlån i Totalkredit!

Selv om antallet af kundehenvendelser pga. bidragsstigningen er faldet meget, så følger andelskassen udviklingen omkring bidragsstigningen hos Totalkredit tæt.

Der er nyt på området, og det kan du læse om nedenfor.

Totalkredit har den 17. marts 2016 besluttet at starte et fordelsprogram kaldet "KundeKroner". Første del af KundeKroner er gældende fra 3. kvartal 2017 og 4 kvartaler frem.

KundeKroner går ud på, at Totalkredit udbetaler et beløb på 1.000 kr. årligt pr. lånt mio. kr. på realkeditlån i Totalkredit, og det starter op pr. 30. september 2017.

Har du et lån med en restgæld på 900.000 kr. vil du modtage KundeKroner på 900 kr. årligt, og har du et lån med en restgæld på 1,5 mio. kr. vil du modtage KundeKroner på 1.500 kr. årligt.

Beregninger viser, at KundeKroner reducerer bidragsstigningen en hel del, og det er andelskassen meget tilfredse med.

Frørup Andelskasse vurderer KundeKroner som en meget attraktiv løsning, som tilgodeser alle vores kunder med et realkreditlån i Totalkredit.

KundeKroner vil i øvrigt blive færdigudviklet frem mod Nykredits børsnotering.

Du kan læse mere om KundeKroner her.

Venlig hilsen

Jesper Hansen
Direktør

Afsnit 1

9. marts 2016

Her kan du læse om Frørup Andelskasses holdning til Totalkredits varsling af bidragsforhøjelserne pr. 1. juli 2016.

Frørup Andelskasse afholdt generalforsamling den 8. marts 2016, hvor direktør Jesper Hansen fremlagde andelskassens holdning til bidragsforhøjelser i Totalkredit.

Vi oplever at det har påvirket såvel kunder, vores rådgivere og os som pengeinstitut med de reaktioner der har været i pressen. Og en del kunder har også reageret med utilfredshed direkte overfor andelskassen.

Frørup Andelskasse har igennem mange år ageret ud fra sund fornuft og med grundig omtanke, og det gør vi også i denne situation. Derfor bliver der ikke truffet store beslutninger inden vi har et større overblik, hvilket også begrundes med at vi forventer at der sker en videre udvikling i sagen i den kommende tid.

Vi har igennem mange år været glade for samarbejdet med Totalkredit. Totalkredit har været konkurrencedygtige, vi har haft lokale vurderingsfolk og der har været hurtig ekspedition af boligfinansiering.

Og vores holdning er, at ejendomsfinansiering helt naturligt ligger i et realkreditselskab, det er derfor de eksisterer!

Vi vurderer samarbejdet med Totalkredit på samme måde som vi vurderer vores samarbejde med øvrige samarbejdspartnere som f.eks. DLR, Sparinvest og Lokal Puljepension, og vi har flere muligheder i fremtiden: at blive i Totalkredit, at reducere samarbejdet og selv finansiere nogle lån eller at skifte til en anden leverandør af realkreditlån.

Konklusionen er, at vi fortsætter samarbejdet med Totalkredit.

Bidragsforhøjelsen får virkning fra 1. juli 2016, hvor andelskassens indtjening stiger med vores andel af bidragsforhøjelsen. Andelskassens bestyrelse har besluttet at denne indtjeningsstigning skal bruges til at skabe endnu bedre rentevilkår for andelskassens kunder. Og beslutningen er, at da indtjeningsstigningen kommer fra "boligområdet" så er det også andelskassens boligprodukter der skal gøres billigere.

Frørup Andelskasse varsler derfor disse renteændringer pr. 1. juli 2016: 

Produkt Fra Til
Boliglån 60% 5,50% 5,00%
Boliglån 80% 6,50% 6,00%
Boliglån 95% 7,50% 7,00%
Frørup Prioritet 3,75% 2,95%

Herudover vil vi udvikle et attraktivt Ungdomsboliglån, så Frørup Andelskasse i endnu højere grad understøtter unges boligkøb med billig finansiering. Dette vender vi tilbage med snarest muligt.

Vi opfordrer alle kunder med fast ejendom til at kontakte deres rådgiver i andelskassen, for at få kigget deres boligfinansiering igennem. Der er flere gode muligheder for at få ejendommen godt finansieret.

Vi vil igen understrege, at vi også her reagerer med omtanke og når vi har det fulde overblik.

Andelskassens mål er at kunne tilbyde vores kunder de bedste løsninger til finansiering af fast ejendom.

Venlig hilsen

Jesper Hansen

Direktør

 
 
 

 
 
 

 
 
 

 
 
 

 
 
 

 
 
 

 
 
 

 
 
 

 
 
 

 
 
 

 
 
 

 
 
 

 
 
 

Interesseret i at blive kunde?

Ring på 65 43 25 50 og få en snak med en af vores rådgivere.

Interesseret i at blive kunde?

Find din rådgiver...

Her finder du kontaktoplysninger på alle medarbejdere i Frørup Andelskasse.

Kontaktoplysninger